Nogle gange gør livet ondt – nogle gange ryster det os så meget, at det kan virke helt umuligt at komme op igen. Når vi gennemlever en smertefuld oplevelse, er det både en intens følelsesmæssig belastning og en proces. Vi skal finde al vores styrke frem for at komme ud af krisen igen. For vi kan risikere, at bitterhed og smerte overtager os. Det handler om at vokse gennem smerte.
Faktisk er det et valg at forblive i smerten. Hvis vi synker og bliver i vores lidelse, går vi glip af en indre rejse, der ellers kan ende med accept, forståelse og personlig udvikling.
”Smerten er ikke for at få dig til at lide. Smerten er til for at gøre dig mere bevidst. Og når du er bevidst, så forsvinder tristheden”. Osho
Den eksistentielle lidelse er nøglen til heling, livskvalitet og sundhed
Til næsten alle tider har mennesket fremstillet lidelsen som et af livets mest grundlæggende vilkår. Alligevel befinder vi os i dag i en kultur, der rummer en stigende tendens til at gøre efterstræbelsen om det gode og lykkelige liv til et ultimativt krav. Vi udstiller os selv, når vi er bedst på Facebook, Instagram m.fl. Vi prøver hele tiden at præsentere os selv som idealet på de ærketyper, vi netop idealiserer. Men ingen er perfekt! Vi oplever alle modgang, sorger, og selvom vi måske anser os selv for følelsesmæssigt stabile, oplever vi også at have ”grimme følelser” som vrede, jalousi og misundelse! Vi lider – og nogle gange lider vi mere end andre gange gennem livet.
Vi kan forbedre vores liv, vi kan udvikle os. Vi kan blive mere kærlige, seksuelt velfungerende, mere dejlige og tiltrækkende, mere værdifulde for os selv og hinanden. Men vi kan ikke blive det uden at hele fra grunden, uden at forbedre vores grundlæggende eksistentielle tilstand. Og det handler om at mærke sine livssmerter, både de gamle fortrængte og de nuværende, og forstå deres betydning; Hvad skal vi lære af lidelsen? For lidelsen er den store læremester. Og uden eksistentiel lidelse, ingen læring.
Vi kan hele fra dybet af vores eksistens ved at lære os selv at kende og ved at finde forståelse og kærlighed i forhold til os selv. Når vi gør det, forbedres vores lykke, vores helbred og vores generelle funktionsevne radikalt. Vi finder pludselig talent, som vi ikke anede, vi havde. Vi finder, at vi har gaver, vi kan bruge til at blive værdifulde i verden. Men uden at hele går det ikke.
Smerte er uundgåeligt, lidelse er valgfrit
Lidelsen er nøglen til heling af livet; først når livssmerte og eksistentiel lidelse bliver en naturlig del af livet, kan vi hele vores eksistens og blive lykkelige, talentfulde, sunde og velfungerende. Men når det kommer til, hvordan man tackler modgang, eksistentiel krise og sorg, så er vi tilbage til, hvor vi som individ har nogle valgmuligheder til, hvordan vi kommer igennem kriser.
Penge og rigdom gør dig ikke lykkeligere
Livsstilsforskningens store paradoks gennem de sidste årtier har været, at det ikke har været muligt at vise nogen som helst sammenhæng mellem livskvalitet og faktorer som årsindkomst, uddannelsesniveau, boligstørrelse og en lang række af de faktorer, som et moderne menneske ellers forbinder med livskvalitet. Resultater af forskning (Ventegodt, m.fl. 2005) kunne konkludere, at det først og fremmest var folks egne holdninger til livet, sig selv og omverdenen, der bestemmer såvel livskvalitet og helbred såvel som folks generelle funktionsevne.
Penge og materiel rigdom har derfor kun lidt med sagen at gøre. Så hvad er vigtigt for et menneskes trivsel? Man kunne vælge at tænke i mere filosofiske baner og sige, at det handler om at vælge at tage ved læring af livets vanskeligheder – at mennesket radikalt kan forbedre sit liv alene gennem udvikling af sin bevidsthed. At lære sig selv og sit livsformål bedre at kende kan være en del af vejen til at blive mere bevidst om den eksistentielle del af sig selv.
Mange af os er overbeviste om, at vi alle har ubegrænsede ressourcer for heling og helbredelse, som kan kaldes frem, når vi får den fornødne opmærksomhed, respekt og omsorg. Måske er berøring, kærlighed og nærvær i det lange løb mere effektivt end selv de bedste piller? Måske spiller de valg, som vi bevidst eller ubevidst træffer i vores hverdag, en afgørende rolle for, om vi er syge eller raske?
At vokse gennem smerte
Når vi oplever den mest ødelæggende smerte, så opdager vi vores skrøbelighed. Samtidig sætter vi os i en position, som kan hjælpe os med at opdage vores værdi, og hvor vi kan vokse gennem smerte. Dybt i vores eksistens rummer vi store skjulte ressourcer, der passende kan beskrives med ord som visdom og livsglæde og livsenergi.
Det handler om forbedring af livskvalitet gennem personlig udvikling. Vores bevidsthed er måske det mest karakteristiske træk ved vores helbred, og bevidstgørelse er nøglen til bedre eksistentielle valg, personligt ansvar og dermed forbedring af livet.
Livskriser og traumatiske begivenheder kan være invaliderende, men nogle mennesker er faktisk i stand til at bruge dem positivt.
Posttraumatisk vækst
Du kender sikkert PTSD (Post Traumatic Stress Disorder), men vidste du, at der faktisk også er noget som hedder Post Traumatisk Vækst? (Post Traumatic Growth (PTG). Livskriser og traumatiske begivenheder kan være invaliderende, men nogle mennesker er faktisk i stand til at bruge dem positivt.
Det at bearbejde og forløse et traume kan udvirke, at man får nye perspektiver på sig selv og livet, og at man oplever en personlig transformation – fra at have været et offer til at være en overlever.
Posttraumatisk vækst er således den subjektive oplevelse af positive personligheds- og livsforandringer, der skyldes traumatiserende oplevelser af den ene eller anden slags. Normalt reagerer mennesker på en krise i fire faser: chok, reaktion, bearbejdning og nyorientering. Det er i de sidste faser, at der kan opleves posttraumatisk vækst, som oftest er karakteriseret ved:
- Øget personlig vækst
- Øget selvværd og tillid
- Bedre, dybere og mere stabile relationer
- Ny forståelse af meningen med livet
- Nye muligheder, værdier og prioriteringer
- Spirituel udvikling
Væksten skyldes ikke, at man har oplevet og overlevet noget traumatisk, men fra måden man har fået bearbejdet og forløst traumet på, og som har medført, at man over tid er kommet frem til nogle sundere, mere virkelighedsnære forestillinger om sig selv og verden, hvor man har lært at acceptere, hvortil ens fysiske og psykiske kapacitet går.
Tackling af kroniske smerter og inddragelse af spiritualitet?
Kroniske smertepatienter bliver ofte misforstået, og ofte bliver deres smerte ikke set i anden sammenhæng end den bio-psyko-sociale. Ud over den bio-psyko-sociale påvirkning på det enkelte menneske følger der for det meste også en eksistentiel eller spirituel krise med, og dette overses desværre ofte i behandlingsforløb, hvor der arbejdes med smertetacklingsstrategier. Det kan skabe voldsomme reaktioner og modstand fra smertepatienter, når ideen bringes på banen om, at man selv har mulighed for at påvirke smerteoplevelsen ved at inddrage spirituel tankegang. Men jeg tror, at en form for spirituel heling er en vigtig del blandt en stor samling af andre værktøjer, der kan inddrages i en behandlingsplan, når det drejer sig om at skulle blive bedre til at tackle livet som kronisk smerteramt.
Målet er at hjælpe de smerteramte til at forbedre deres velbefindende og livskvalitet og at få formindsket smerteoplevelsen. At fjerne smerten er ikke målet, men livet som smerteramt indebærer både en fysisk smerte og i lige så høj grad en psykisk smerte, som involverer tanker, men også på det ”sjælelige plan”, så derfor kan det give god mening at inddrage den ”åndelige del”.
Hvad er spiritualitet?
Spiritualitet er komplekst og består af mange dimensioner i et menneskes liv og erfaringer. Det involverer overbevisninger, opfattelser, tanker, følelser, erfaringer og adfærdsmæssige aspekter.
- Tanker, overbevisninger og opfattelser indeholder blandt andet “søgen efter mening, mål, formål og ”sandheden” i vores liv.
- Erfaringer involverer også følelser af håb, kærlighed og tilknytning, indre ro, balance, at blive trøstet og få støtte.
- Adfærd involverer måden, hvorpå man reagerer udadtil i relation til ens ”åndelige tro” og ens indre åndelige tilstand.
Det enkelte menneskes bevidsthed afgør sagen
Udover det så vil de nye værdier, som den enkelte inddrager i sit liv og accepterer, også forstærke og forbedre modstandsdygtighed for fremtidige kriser. Man opdager typisk styrker og karaktertræk, man ikke vidste, man havde. Når det kommer til stykket, så er det vores attitude, der har magten til at gøre os ulykkelige eller lykkelige.
Den store risiko er, at vi måske ikke kan håndtere det. Måske ender vi op med at have en attitude, der nærer lidelsen: at beklage sig, føle sig som offer, blive bitter, ønske hævn, fastlåshed og stolthed. Det kan måske hjælpe med at forstå, at smerte er en uundgåelig proces i livet, og at det er vigtigt, at man kan vokse ved at forstå, hvad vi oplever på en berigende måde.
Det tager lang tid – vær tålmodig
Heling af et traume er ikke et spørgsmål om pludselig en dag at vågne op og være fundamentalt forandret og have det godt. Det er snarere en langsommelig proces, hvor man skridt for skridt erhverver sig nye, mere livsduelige kompetencer – ikke som traditionelle færdigheder – men mere som måder at tænke, forstå, føle og sanse på. Når traumet begynder at miste sin magt, fordi man begynder at kunne rumme sin egen livshistorie, bliver man generelt mindre bange, og når man er mindre bange, kan livet åbne sig for en. På trods af alt det, som måtte være sket i ens liv, er der stadig tid tilbage til at gå efter det, man ønsker – og når angsten letter, tør man bedre ønske.
Der findes desværre ingen magiske veje til heling af et traume, og det tager den tid, det tager. For manges vedkommende er det flere år. Utålmodighed er således den værste modstander for bearbejdnings- og helingsprocessen.
Den forholdsvis nye forskning i posttraumatisk vækst bringer megen optimisme med sig, fordi den dokumenterer, at heling af selv alvorlig traumatisering er mulig, og fordi den peger på faktorer, som er virksomme for helingen – bl.a. social støtte, gode relationer, meditation, yoga, psykoterapi og ikke mindst accept. Accept af, at det som er sket, er sket, og at det naturligvis har indvirkning på ens liv, men at man godt, med hjælp og støtte, kan finde en måde at leve med det på, som giver mere lethed og glæde.
”Jeg har været en heldig mand i livet, intet var nemt for mig”.
Sigmund Freud
Når du går gennem helvede, så bliv ved med at gå!
Churchill
Du bliver, hvad du tænker, er der nogen, der siger – den, der siger: Jeg kan – og den, der siger: Jeg kan ikke – får begge to ret.