Viden er nøglen
Mange hænger fast i den overbevisning at smerte skal anskues som et symptom på et problem, der kan identificeres og løses. Sygdom og skader behandles med medicinske midler for derefter at forsvinde. Hvis der stadig er smerter, forklares de medicinsk som følgevirkninger af det oprindelige problem. Der er en opfattelse af, at smerte altid har en årsag. Denne tankegang kaldes også for ”den biomedicinske model” eller ”apparatfejlsmodellen” og udgangspunktet er, at smerter altid kan identificeres ved objektive kropslige årsager, som f.eks. en brækket knogle, inflammation eller et sår.
”Der er bare det problem, at den måde at tænke og forstå smerter på, er forkert”
Smerter anses i dag ifølge videnskaben for at være biopsykosociale, fordi den menneskelige oplevelse skabes ud fra information fra kroppen, vores tanker/overbevisninger/forventninger/erfaringer og fra de omgivelser, som vi befinder os i. Ud fra alle disse informationer danner hjernen et billede af situationen og vores bevidsthed er med til at danne smerteoplevelsen. Alle biologiske, psykologiske og sociale forhold spiller en væsentlig rolle – hvad enten det er oplevelsen af kærlighed, frygt, sorg eller smerte.
Fordi vi altid er påvirket af det biologiske, psykologiske og sociale, giver det kun mening at inddrage smerter som et komplekst biopsykosocialt fænomen. Det handler ikke om, hvorvidt smerter er enten psykiske eller fysiske (eller sociale), fordi de altid er biopsykosociale og de altid føles i kroppen. Det handler i stedet om, hvorfor smerterne opleves som de gør, og hvordan din hjerne opfatter situationen ud fra en kontekst.
Der er desværre rigtigt mange, der lider af kroniske smerter, hvor man ikke kunne finde en skade eller anden fysisk årsag ved hjælp af de diagnosticeringsmetoder vi har til rådighed i dag. Det betyder ikke, at der ikke er en årsag til smerten, men at vores redskaber til at finde årsagen ikke findes endnu. Det gør ikke smerterne mindre virkelige, tværtimod, da det påvirker præcist lige så negativt eller mere som, hvis det var smerter, hvor man kunne finde en biologisk årsag.
Disse uforklarlige smerter er nogle gange værre, fordi man som smerteramt ofte bliver misforstået af omgivelserne og måske mødes med ”du skal bare tage dig sammen”, som de fleste med kroniske uforklarlige smerter sikkert er blevet mødt med. Den manglende forståelse gør det endnu sværere at leve med de uforklarlige smerter og de smerteramte bliver ofte stigmatiseret og kan føle sig skyldige over alt det, de gør og ikke gør.