Hvordan dannes smerteoplevelsen?
Grundlæggende kan man sige, at signaler, der går fra kroppen fra det perifere nervesystem via rygmarven til det centrale nervesystem og hjernen er med til at skabe smerteoplevelsen. Alle signaler går via rygmarven gennem nerveveje til hypothalamus, som simpelt forklaret virker lidt som en postfordelingscentral, i hjernen. Derfra sender hjernen disse signaler videre til andre dele af hjernen via neuroner, som til gengæld sender information tilbage i systemet efter at have tolket og bearbejdet de indkommende signaler, om der skal føles smerte eller ej og hvordan smerten kan føles.
Smerte er en bevidst oplevelse – smerte kan ikke eksistere udenfor vores bevidsthed
Nogle af disse signaler, der går til hjernen er med til at give besked om, at der er påvirkning af stimuli, der forårsager smerte eller ej (det gør ondt eller det gør ikke ondt). Andre signaler rapporterer intensiteten af signalerne til hjernen (det gør lidt ondt eller meget ondt) og om signalet relaterer til intern eller eksterne stimuli. (Det gør ondt dybt inde i maven eller uden på maven på huden. Andre signaler fortæller hjernen om typen af ”smerten” – det kan brænde, dunke, snurre, svide etc.
Signaler registreres og videreføres via neuroner. Nogle vil reagere ved mekanisk stimuli – eksempelvis berøring eller hvis der sker et brud eller man skærer sig.
Nogle reagerer på ændringer i temperaturen – både koldt og varmt
Andre reagerer på om der sker kemiske forandringer – enten ved
- udefrakommende påvirkning (allergiske reaktioner på påvirkning af noget, man er overfølsom overfor.)
- eller hvis der udløses kemiske reaktioner indefra, eksempelvis ved kropsvæsker eller mælkesyre.
Nogle sensorer reagerer på, om det er varmt eller koldt, andre reagerer, når der er vævsskade, stræk eller tryk og de trigger, at der sendes signal til hjernen.
Disse signaler er IKKE smertesignaler!
- Smerte er noget ganske andet.
- Smerten laves af hjernen – 100% af tiden – uden undtagelser
- Dette betyder, at der kan være faresignaler, endda mange,
men at der stadig ingen smerte føles
- Du kan have en skade og stadig ingen smerte føle. Eksempel med sportsfolk, der får en skade under en konkurrence, som fortsætter og først bagefter finder ud af, at de har en voldsom skade.
- Din krop kan altså ikke sende smertesignaler til hjernen – kun alarmsignaler og impulser.
- Smerte laves i hjernen.
Hjernen ”oversætter” signaler fra kroppen ud fra den nuværende sammenhæng og disse signaler bliver evalueret samtidigt og sammenkoblet med tidligere erfaringer, minder, følelser og tanker. Udfordringen for hjernen er, at sammensætte en så pålidelig og fornuftig oversættelse af alle disse input, baseret ud fra alle de informationer den får, sammenholdt med den kæmpe mængde information, der i forvejen er lagret i hukommelsen.
Nociception er den mest almindelige årsag til, at der kan føles smerter, men er ikke ensbetydende med, at der føles smerte. F.eks. kan man via egen tankegang opleve smerte og der er fantastiske historier fra mennesker, der har oplevet stor skade: F.eks. en surfer, der fik bidt benet af, af en haj, men kun mærkede et lille stød, fordi han havde mere travlt med at komme i sikkerhed og det var hjernens vurdering af, hvad der var vigtigst – nemlig at komme i sikkerhed.
Nociception er ikke nødvendig for, at der kan føles smerte
Smerter er altid virkelige
Så længe du, din hjerne og nervesystem tror der er fare på færde, vil du blive beskyttet i form af øget smerteoplevelse. Er du misinformeret om fareniveauet, vil du automatisk blive beskyttet således, at aktiviteter og andre former for påvirkninger, der på ingen måde er farlige for dig, kan resultere i stærkere smerter eller smerte i det hele taget.